Depression
Jeg står klar til at hjælpe dig hele vejen gennem din depression
Har du oplevet perioder, hvor dagligdagen føles overvældende eller meningsløs? Måske har du mistet lysten til ting, der tidligere gav dig glæde? Det kan også være, at du mærker en vedvarende tristhed, der kan være svær at sætte ord på.
Depression kan have mange former og kan være vanskeligt at håndtere og forstå selv. Måske ved du allerede, at du kæmper med en depression, eller måske mistænker du, at din nedtrykthed er tegn på depression. Uanset hvad, bør du ikke gå med det alene.
Terapi kan være en hjælp til at forstå og håndtere de tunge følelser, som depression kan føre med sig – og en vej til at finde tilbage til den glæde og det overskud, der måske føles lidt langt væk lige nu.
Gennem samtaler og terapi skaber jeg et trygt og nærværende rum, hvor vi i fællesskab kan udforske de tanker og følelser, der fylder hos dig, og finde ind til det, der tynger dig.
Når depression påvirker dit liv, kan det være svært at finde en balance i det hele. Der findes ikke to ens forløb, og hver depression rammer forskelligt fra person til person.
Derfor er mine samtaler og terapeutiske metoder tilpasset til din situation og det, du har brug for. Ingen oplever det helt på samme måde, og derfor skal terapien også tage højde for det.
Vi tager det i dit tempo og arbejder med de ting, der føles relevante, så du får plads til at udforske det, der fylder, uden det mindste pres eller forventninger.
Det kan virke som et stort skridt at kontakte en teraupeut og tale om depression, og det er helt okay at have den følelse. Du kan altid ringe til mig på 42 80 25 06, hvis du vil høre mere – samtalen er helt uforpligtende.
Foretrækker du at skrive til mig, kan du sende en mail på D.fogsgaard@outlook.dk eller benytte min kontaktformular. Jeg sørger for at vende tilbage hurtigst muligt, så du ikke skal stå alene med dine tanker og bekymringer.